LLOYD CLUB RED
Vilkår og betingelser for LLOYD CLUB RED Disse Vilkår & betingelser er gyldige fra 30. marts 2020 og erstatter alle tidligere udgaver af LLOYD CLUB RED Vilkår & betingelser. Det er vigtigt, at du giver dig tid til at læse LLOYD CLUB RED vilkår og betingelser grundigt igennem, inden du siger ja og tilmelder dig. Du skal jo vide, hvad du siger ja til. Det er LLOYD Copenhagen ApS (CVR. 29400709), Kristen Bernikows Gade 11, 1105 København K, der står bag LLOYD CLUB RED.. Henvendelser vedr. LLOYD CLUB RED kan rettes til kundeservice på på support@lloyd-shop.dk LLOYD CLUB RED er et fordelsprogram, der giver dig point, fordele og rabatter, når du shopper på lloyd-shop.dk. Medlemskab Du kan helt gratis melde dig ind i LLOYD CLUB RED på lloyd-shop.dk. Efter tilmelding sender vi dig en velkomstmail med et link til din profil på lloyd-shop.dk Herefter får du adgang til særlige medlemsrabatter og fordele og kan bruge din bonus i LLOYD Copenhagen Flagshipstore og på lloyd-shop.dk Du skal have en e-mailadresse og være mindst 13 år for at være med i LLOYD CLUB RED. Optjening af bonus Som medlem af LLOYD CLUB RED, optjener du bonus fra 30. mars 2020, når du handler på lloyd-shop.dk. Du kan KUN optjene bonus i LLOYD Onlineshop, når du er logget ind eller hvis du tilmelder dig LLOYD CLUB RED samtidig med dit onlinekøb i checkout. Du kan ikke optjene bonus i LLOYD Copenhagen Flagshipstore i København.. Din bonus bliver registreret på dit medlemskab, når alle udestående ordrer er afsendt fra LLOYD. Din bonus kan omsættes til en rabat i LLOYD. Du kan se din bonussaldo og dine tidligere onlinekøb på lloyd-shop.dk. Det er ikke muligt at optjene bonus i vores butikker udenfor Danmarks grænser. Du kan ikke optjene bonus, når du indløser bonus på en ordre. Du optjener ikke bonus, når du køber gavekort eller betaler med Forbrugsforeningen kort. Den bonus, som du kan optjene på hvert produkt, bliver fratrukket på hele ordren, hvis du har indløst et gavekort/rabatkode på www.lloyd-shop.dk. Har du eksempelvis fået et gavekort på 100 kr. vil din bonus blive udregnet på dit totalbeløb og ikke på bonussatsen for hvert enkelt produkt. Der kan ikke tilføjes bonus manuelt efterfølgende, hvis du har foretaget et køb uden login. Indløsning af bonus Du kan indløse bonus i LLOYD Onlineshop, når du er logget ind eller hvis du tilmelder dig LLOYD CLUB RED samtidig med dit onlinekøb i checkout. Du kan ikke indløse bonus i LLOYD Copenhagen Flagshipstore i København.. Du kan indløse dine bonuskroner inden for 180 dage. Hvis du fortryder dit køb, bortfalder den opsparede bonus på det pågældende køb. Bonus kan ikke udbetales kontant. Du kan ikke optjene bonus, når du indløser bonus på en ordre. Sådan kontakter vi dig Når du tilmelder dig LLOYD CLUB RED giver du samtidig samtykke til, at vi må kontakte dig med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner, spørgeskemaer, events mm., der passer til dig og din profil. Håndtering af personoplysninger i LLOYD REDSTRIPE CLUB Det er LLOYD Copenhagen ApS, der er dataansvarlig for dine personoplysninger. Når du tilmelder dig LLOYD CLUB RED, giver du os tilladelse til, at vi må behandle dine personoplysninger til håndtering af dit medlemskab herunder til profilering til brug for målrettet markedsføring. Vi behandler følgende oplysninger om dig • De oplysninger du giver, når du tilmelder dig LLOYD CLUB RED, og når du opdaterer din profil (navn, adresse, postnummer, by, e-mail, fødselsdato) • Øvrige oplysninger du vælger at afgive på din profil, fx oplysninger om dit hår, din hud, make-up vaner og præferencer samt generelle oplysninger om din sundhed/helse • Oplysninger om dine køb i • Oplysning om optjening og brug af point • Oplysninger om, hvilke nyhedsmails du åbner og klikker i • Oplysning om, hvilke produkter du klikker på og lægger i kurv, samt din færden i LLOYD app. Når du færdes på lloyd-shop.dk gælder LLOYD Persondatapolitik ved siden af disse Vilkår & Betingelser. • Svar på spørgsmål fra os og dialog du har med os om dine køb eller dit medlemskab I tilfælde af konkret mistanke om misbrug af LLOYD CLUB RED medlemskabet, kan dine oplysninger desuden blive brugt i forbindelse med undersøgelser af eventuelle uregelmæssigheder. Formålet med denne behandling er at beskytte LLOYD aktiver, og vores hjemmel til at behandle dine oplysninger til dette formål er vores berettigede interesse i at forebygge og afsløre uregelmæssigheder, som kan medføre tab for os og Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra f. Dine oplysninger bliver kun brugt til ovennævnte formål. Vi deler ikke dine oplysninger med vores Partnere, med mindre du beder os om det, f.eks. i forbindelse med sagsbehandling af pointtildeling. Dine rettigheder Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og du kan altid bede os om at rette eller slette dine oplysninger, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. I det tilfælde skal du henvende dig til LLOYD Kundeservice på support@lloyd-shop.dk. Det er også her du skal henvende dig, hvis du vil gøre brug af din ret til at få en udleveret dine oplysninger (dataportabilitet), du ønsker at gøre brug af din ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger til kun at bestå af opbevaring, eller hvis du ønsker at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger til markedsføring. Bemærk, at hvis du beder os om at slette dine oplysninger, vil det betyde, at du bliver meldt ud af LLOYD CLUB RED. Du kan også altid selv rette dine stamoplysninger på din personlige profil på lloyd-shop.dk Opbevaring, udmelding og sletning Vi gemmer dine oplysninger så længe, du er medlem af LLOYD CLUB RED. Ved udmelding af LLOYD CLUB RED, vil du med det samme blive blokeret i vores system, og du vil ikke længere modtage nogen kommunikation fra os. Vi stopper samtidigt med at behandle dine oplysninger i markedsføringsmæssigt øjemed. Vi sletter dog først dit medlemskab og dine oplysninger endeligt 30 dage efter du har meldt dig ud af LLOYD Redstripe Club, så vi fx kan hjælpe dig, hvis du meldte dig ud ved en fejl. Bruges dine oplysninger eller en del heraf i en verserende sag, vil de oplysninger, der er nødvendige for denne behandling, dog først blive slettet, når sagen er afsluttet. Ønsker du at afmelde dig LLOYD nyhedsbreve, accepterer du også, at eventuelle bonuskroner du har tilgode, ikke kan indløses, idet nyhedsbreve er en del af LLOYD CLUB RED. Eksterne samarbejdspartnere Dine oplysninger overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift af systemer og forbedringer af LLOYD CLUB RED, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af LLOYD CLUB RED og vores produkter. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og skal behandle oplysningerne fortroligt. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med vores databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne. Nogle af disse databehandlere, fx. Google Analytics v/Google LLC. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA kan være sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45 eller via brug af EU Kommissionens standardkontrakter. I det omfang vi bruger databehandlere, der er etableret udenfor EU, vil det altid ske under iagttagelse af gyldige overførselsgarantier som fx. Privacy Shield certificering eller via indgåelse af EU Kommissionens standartkontraktbestemmelser. |