Vi har gjort det igen - Børsen Gazelle 2020! LLOYD COPENHAGEN er for anden gang blevet kåret som Gazellevirksomhed! Sidst det skete var i 2012. 2019 var et fantastisk år med mange nye kunder og flere kollegaer. I LLOYD Copenhagen brænder vi for at levere Danmarks bedste kundeoplevelse, både online og i vores fantastisk flotte konceptbutik i hjertet af København. Prisen som gazellevirksomhed 2020 bekræfter os i, at vores sko og kundeservice har meget høj kvalitet, der giver vores kunder værdi. Vi er både stolte og ydmyge over udnævnelsen. Stolte fordi vi trods udfordringer, har formået at holde kursen og skabe vækst og resultater. Ydmyge fordi så mange kunder og samarbejdspartnere tror på os. Af hjertet tak. Vi ser frem til nye udfordringer i fremtiden. Sidst men ikke mindst stor tak til alle medarbejderne, der i det daglige er med til at holde hjulene i gang. Fakta: Sådan defineres en Gazelle-virksomhed “Gazelle-virksomhed” er en betegnelse for en hurtigt-voksende virksomhed som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Udtrykket udspringer af den årlige gazelle-undersøgelse, som er blevet udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995. Kriterier for at blive Børsen Gazelle Kravene til at blive kåret som Børsen Gazelle er hårde. Som virksomhed kan du blive kåret til gazellevirksomhed, hvis du vokser kontinuerligt og som minimum fordobler din omsætning eller dit bruttoresultat i løbet af 4 regnskabsår. Samtidig skal der være tale om en positiv vækst alle år. Kilde: borsen.dk/gazelle/ |